Når vi går lige til kanten af hvem vi er præcist, det er først her at vi trodser vores frygt, og træder ud i vores sande essens, der hvor vi lever fra et åbent hjerte, i fuld tillid til at fortidens kvaler ikke længere kan ramme os. Det kan godt være at vi alle føler os bukket og bøjet helt ind i vort inderste i perioder, men vi er ikke gået i stykker skal vi huske på. Tag erfaringen og gør den til en styrke. Lad såret hjerte være såret hjerte, og lad være med at give magten til din frygt, det er dig der er styrmand på eget skib, og giver du roret til skibskokken, kommer du ud af kurs og kuldsejler i eget liv og tilværelse. Livet skal leves sammen med andre, det er en samklang, en samskabelse om man vil, af alle mulige oplevelser, følelser og omstændigheder, som i et stort samsurium er med til at danne din måde at percipere verden og de mennesker der befinder sig i din. Og holder du fast i din sande essens, som er kærlighed uden frygt, så begynder du at se mennesker for hvad de er, men uden samværet og nysgerrigheden, og uden villigheden til at tage chancer, fyldes dit reference bibliotek ej heller, som du har brug for at trække på når du skal vurdere om et menneske har de intentioner de umiddelbart udstråler, og derved kan du komme til at forlede dig selv i angst, i stedet for fornuft og rationelle følelser der gør at vi skærmer os så meget fra livet, at vi gør os selv ensomme og ulykkelige. Hvis vi inviterer lyset og kærligheden ind i vore liv og hjerter, inviterer vi samtidig glæde og harmoni ind, som gør at vi finder balancen og tør at leve livet med et åbent hjerte
